Just words from my heart – BrainOnFire

25. september 2009

xxx …

Gemt under: Me, Tanker — BrainOnFire @ 5:06 pm
Tags: , , , ,

Kæreste xxx

Du tror at jeg lever i en drøm … Drømmen om C … Virkeligheden er en hel anden. Jeg har levet i en drøm med min mand, drømmen om det der var engang … Minderne, både de gode og de mere ubehagelige har med tiden sat sine spor. Mit sind bærer dybe krater af usikkerhed og mangel på nærhed.  Den kærlighed jeg fik, skulle jeg gøre mig fortjent til, jeg fik ikke noget foræret, jeg skulle ikke forvente noget, medmindre jeg først gav … Igen og igen blev jeg afvist, jeg var for krævende, for blid, for eftergivende, for strid, for omklamrende … Følte at jeg ikke var værd at elske. Med tiden forsvandt kyssende… Sex blev en by i Rusland … Jeg ved godt at sex ikke er løsningen på alle problemer, men det er starten på dem …

Mit ægteskab gik tabt længe før jeg mødte C og blev forelsket i ham. Jeg vil ikke komme med min livshistorie herinde, da det er for smertefuldt og personligt, men kort fortalt … Så har mit liv ikke været nogen dans på roser … I lang tid fortrængte jeg mine følelser. Hvilket fik mit stressniveau helt derud hvor det blinkede rødt … Alle alarmklokker har sunget for mig … Blind …

Jeg ser stadig ikke mig selv som den “utro” type (hvem gør egentligt det?) … Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og jeg lærte mig selv at overleve. Til at starte med troede jeg, at jeg kun manglede sex. Mine følelser for C skræmte mig … Igen og igen forsøgte jeg at holde mig til “kun sex tanken“… Men min krop fortalte mig langt mere end jeg ville høre … Alligevel har jeg svært ved at afslutte mit ægteskab, nederlaget over ikke at kunne være den, han manglede  gør ondt …

Lige nu kan jeg kun græde over mit tabte liv, græde over alt det jeg er ved at miste…

Smerten over alt det jeg ikke har haft er først ved at indfinde sig for alvor. Jeg har ventet og håbet – på hvad ved jeg ikke længere … Måske en engel der forbarmede sig over mig, viste mig vejen, lyset …

Mit ægteskab er drøm…

C er virkeligheden for mig

… også selvom jeg har svært ved at gribe efter ham …

8 Kommentarer »

  1. Sødeste Brainie. Jeg kender dig kun herfra bloggen, men jeg er sikker på, at også du er værd at elske, men måske du har brug for at tilgive dig selv. Jeg tror din historie ligner mange andres (og helt sikkert min)… ægteskabet der ikke blev det man havde håbet, drømmen der bristede og sorgen over tabet af det der måske kunne ha’ været. Men Brainie, du har været/er heldig, du har følt og mærket kærligheden og uanset hvad du vælger, så husk, at du skal kunne leve med dig selv og dit valg resten af livet. Træffer du ikke et valg, træffer livet (eller andre) det måske for dig, og det er ikke sikkert, at deres valg/beslutning er den rigtige for dig. Uanset hvad du gør, så husk på at det eneste du kan ændre er fremtiden.
    Knus og varme tanker, jeg er sikker på du bærer løsningen i dig, det er bare et spørgsmål om at lytte og holde fast.

    Comment af Forstadsfruen — 25. september 2009 @ 10:46 pm | Svar

  2. Aj, nu lyder jeg som et ynkeligt fjols…
    Det var altså(sgu)ikke meningen!
    Jeg har jo ikke gået med følelsen af ikke at være værd at elske…
    Snarere er det kommet i øjeblikke, hvor jeg har været i mørket …
    Det mørke der både gør mig tryg og usikker …

    Jeg ved hvad der er bedst for mig, hvad jeg ønsker inderst inde …
    - jeg har blot brug for tid til at bearbejde… tænke …
    Egentligt sjovt at jeg altid har set mig selv som super-spontan… for virkeligheden er skruet anderledes sammen!
    Vi er vist i lignende situationer, os to Forstadsfrue.
    Kram til dig!
    … Brainie

    Comment af BrainOnFire — 26. september 2009 @ 10:59 am | Svar

  3. Søde du… Det har været en barsk og splittet vej du har været på i lang lang tid… Jeg kan kun ønske for dig, at du kan finde ro i den beslutning du træffer. Jeg ved dine vilkår er ekstra vanskelige, men du må vælge dig selv og livet… også for dine ungers skyld…

    Varme klem til dig

    Comment af kyria — 26. september 2009 @ 6:10 pm | Svar

  4. Hmm.. Og du fortalte MIG hvad sex og forhold var?
    Hehe
    Tror bare jeg værdsætter mine daglige orgasmer, min smukke mand og hans uendelige kærlighed.
    Så forskellen ligger vel i ikke at nøjes.. Aldrig spilde tid på at lade sig nøjes. Ja, bare belær løs, når du lever i det dér… (og du er jo gammel)
    Kan godt se det er meget vigtigt at holde liv i ens sexliv, ellers ender man vist bare med en blog som din.

    Det dér med at ikke at kunne mere under et samleje, det er jeg ked af du oplever, god sex kan man altid mere af, det du beskriver i dine “historier” handler vist om noget helt andet.

    Comment af Irina — 27. september 2009 @ 12:02 am | Svar

    • Irina … Aner ikke hvem du er …

      Så hvornår du har følt dig truffet af mine ord må ligge hen i den uvisse, men noget har jeg åbenbart gjort, siden du føler det er nødvendigt at blive hånlig og barnlig …

      Jeg har aldrig været belærende, ej heller fortalt hvordan andre skal leve deres liv, så hvor du har det fra, aner jeg ikke!

      Jeg mener oprigtig at du er snæversynet!- Du ser kun ser det, du vil se …
      Da jeg skrev mit sidste indlæg var jeg hudløs ærlig og åbnede mig, jeg fortalte uden omsvøb hvilken følelser der også er i mit sind.
      Det mente du lige, at du ville bruge imod mig …
      Flot Irina!
      - Klap dig selv på skuldren!!!
      Hvis du har så stor brug for at sparke på nogen der viser deres sårbarhed … så får du virkelig brug for din mand “uendelige” kærlighed!

      Comment af BrainOnFire — 27. september 2009 @ 10:32 am | Svar

  5. Brainie.. drop det, du er ikke et ynkeligt fjols. Du lægger dig selv ud her blottet og sårbar og så helt utroligt genkendelig for mange, som enten selv står til halsen i noget der ligner eller er et sted i den proces at komme videre og hele sig selv oven på det.

    Hold fast i mavefornemmelserne.. du ved hvor du skal hen og kommer det, når du er helt klar til det. Det er slemmere at stå midt i det, du står i nu, tvivlen der nager osv, så snart beslutningen er taget så letter helvede fra dine skuldre og udsynet udvides.. du ser klarerer og befinder dig snart på din vej

    Varmt kram herfra

    LilleQ

    NB. Hende Irina, syntes jeg at have stødt på i kommentarer et eller andet sted, på en anden blog hvor den kvindelige blogger, blev xxxx’et til.

    Comment af lilleQ — 27. september 2009 @ 5:47 pm | Svar

    • Er Irina xxx?

      LilleQ!
      Du er helt igennem et dejligt menneske!
      Tak
      Brainie

      Comment af BrainOnFire — 28. september 2009 @ 8:22 am | Svar

  6. Nej Irina er ikke xxx af hvad jeg ved.. syntes også skriften er meget forskellige de to imellem.

    Jeg skriver x’erne i “…hvor den kvindelige blogger, blev xxxx’et til.” Fordi jeg valgte at censurere mit sprog en anelse.

    Det er du nu også, et helt igennem dejligt menneske.. det kan jeg tydeligt læse i dine ord.

    Kram LilleQ

    Comment af LilleQ — 28. september 2009 @ 11:44 am | Svar


RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.