Just words from my heart – BrainOnFire

11. oktober 2009

C´s svar på min udfordring

Gemt under: C — BrainOnFire @ 1:23 pm
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Jeg har rykket C´s svar op til et indlæg, da jeg synes det fortjener noget mere  “plads”  Mange tanker N

 Tja … N (nægter at kalde dig/hende Brainie) vil gerne have jeg leger Dr. Luuuuve for en dag, og hun skal jo have sin vilje engang imellem … Men altså pyha … Jeg plejer ikke at lide af præstationsangst (nåja ikke lige på det her område i det mindste), men den udfordring. Aj, det er slemt. Alt hvad der står her er/har været rigtigt for mig og N. Andre kan naturligvis have andre veje.

For lige at komme et par eventuelle misforståelser om rum og tid i forkøbet. Jeg var relativt sent færdigudviklet (cirka 25, men tror egentlig mere), så jeg har haft fornøjelsen af både at have haft en pik sådan moderat mindre end gennemsnittet og – som nu – en moderat større. Da de diverse fifs og tricks imidlertid har virket uanset hvad, går jeg ud fra, at størrelsen ikke spiller nogen afgørende rolle. At N så føler fylde, udspringer vel af et samspil mellem følelse og teknik. Her kommer det mest til at handle om teknik (ellers ikke min stærke side), men nogen skal jo gøre det kedelige arbejde.

Ja, jeg kan lige så længe jeg vil. To minutter eller to timer, det gør ingen forskel. Og ja, jeg kan have vildt lyst til at komme (noget N udnytter skamløst), men kan altså lade være. Og nej, det har ikke noget med tantra at gøre. Jeg opdagede gaven, evnen, hvad man nu vil ved lidt af en tilfældighed, da jeg var i begyndelsen af tyverne. Så her kommer første fif til mændene (men det gælder vist også kvinder): Slap af i lysken og lad for Guds skyld være med at reagere på teenageimpulsen, der siger lad os trykke den af og komme ud over stepperne.

Det har – indlysende nok – sine fordele at kunne så længe man vil. Jeg bliver ikke stresset af min krops pludselige overgivelse, hun finder med tiden trygheden i at vide, hun har al tid i verden til at finde det punkt, hvor hun ”knækker”. Alle kvinder – tror jeg – har det punkt, hvor hun ”knækker”; men det er ikke altid der, hvor hun tror det er. Det behøver ikke en evighed at nå punktet, men det er selvfølgelig nemmere at finde, hvis man – læs hun – har tid til at lede.

En kvinde, der virkelig begærer den mand hun er med, vil på et tidspunkt sige tigge skrige: hårdere, hurtigere, dybere, MERE … Hun vil tages og ejes. Hey, me like big time … men på den måde vil hun også komme en lille smule hele tiden. (Sikkert også grunden til at kvinder kan føle sig tilfredsstillet uden at komme. For mig og også andre mænd en grund til forvirring). Så er hun helt krop, men det er ikke det vi er ude efter her. Vi er ude efter hendes hele overgivelse.

En kvinde, der lader sig tage af en pik, kan også skjule sig i sin tagethed, men jeg vil have, at hun skal give. Så for hårdere er jeg blid, for hurtigere er jeg langsom, for dybere (se det lavpraktiske afsnit nedenfor), for MERE, så kysser jeg hendes skulder, hals, mund. Prøver at flytte hendes fokus væk fra hendes fisse, så hun selv må søge sin fisse, min pik. Det er først i afstanden mellem mit begær og hendes begær, hun kommer. Kommer til mig. Jeg tror, at mænds seksualitet er en drøm om nærvær, at kvinders seksualitet er en drøm om bare for et kort øjeblik at få slukket sin længsel. Og så er det alligevel også forkert. For når der ikke er nogen afstand, er det mest mmmm …

Det her var jo oprindeligt skrevet til kvinden, der ville vide, hvordan man gør. Så her er et par lavpraktiske tricks. Jeg havde egentlig overvejet at skrive om stillinger, som virker … men det ville blive alen-leksikon-langt. Jeg ville kede mig, og da jeg også kan være doven, vælger jeg den abstrakte vej. Og hell, Hegel siger jo, at det abstrakte er det konkrete og vice versa.

Der er linjer og cirkler. At støde i hende, at tage hende er linje. At fylde hende er cirkel. (Hvem skulle nu have troet, at det her ville udvikle sig til et geometrikursus. Nå). Den sikre(-ste) vej er, når hun ligger på ryggen. Jeg trænger ind i hende nedefra og trækker min pik langsomt ud i en cirkelbevægelse over hendes G-punkt (formoder jeg). Den omvendte bevægelse (altså ovenfra og så ned rundt) er endnu mere virksom. For der presser jeg med hele kroppen mod det bløde kød over hendes klit. (At have en fod mod noget hårdt en væg f.eks. gør det hele meget nemmere. Jeg har aldrig forstået mennesker, der har deres seng stående frit ude i rummet. Så går man jo ligesom også i seng fra hver sin side og ikke sammen). Uanset hvad hun siger, bliver jeg ved. Det er den underforståede modsigelse – undskyld udtrykket, knægtelse – der fører hende. Langsomt. Dybt i hende. Jeg trækker mig næsten ikke ud. Presser. Langsomheden gør, at der i et sekund eller to bliver en usikkerhed, en tøven, der tvinger hendes begær frem – ikke kun for at tilfredsstille min pik – men sig selv over min pik. Det er i det punkt, hvor hendes krop fylder hendes sind i stedet for, at hendes sind fylder hendes krop, at hun knækker overgiver sig. At hun lukker sig, bliver stram, våd, blød på en gang. Og hey, det føles altså ret godt, hvis man er mand.

Er hun først der, hvor hun ved, hvad hun leder efter, kan hun styre sidde øverst, hengive sig, for hun ved, hvad hun vil. Kan være stærk. (Men det har N jo beskrevet). I hende er teknikken nu nogenlunde den samme. Bagfra mødes linje og cirkel (ikke at det nødvendigvis er bedre, men ydmygelsen – hvis man søger den – i overgivelsen større). Cirklen tegnes rund. Om hendes livmoderhals forestiller jeg mig, men hvad ved jeg, one-eyed-jack er desværre også blind. Det samme, når hun ligger på siden. Jeg overskrævs på hendes ene lår, mens jeg løfter det andet. Kærtegner hendes krop. Samtidig med at hun er urghh … dryppende. Hverken her eller ovenfor kan hun (N altså)  rumme hele min pik. Så hvad er fylde? … Men forsigtig (N er nu også lidt lille) ellers bliver det bare avav … Så jeg må være endnu mere langsom. Næsten stille. Helt stille er bare at mærke. Holde hendes ansigt. Kysse. Og så er der alt det andet.

Det endte så alligevel – og efter alt for mange ord – med stillinger og teknik. Dagens Dr. Luuuuve beklager, men glæder sig over, at han igen kan læse poesi, se fodbold og knalde i fred. Nogen gange har han bare lyst til det: at knalde uden at vide, hvad han gør.

Til sidst og vel lidt selvmodsigende i forhold til, hvad jeg ellers har skrevet. Jeg vil til enhver tid hellere være med en kvinde, der tør være i sit begær, end en, der kun er sammen med mig, fordi jeg tilfældigvis kan få hende til at komme over min pik.

Jeg troede ikke – og N troede ikke – at hun kunne, men alligevel var det virkelig virkelig dejligt … Best I ever had …

C Comment af C — 11. oktober 2009 @ 11:35 am

9 Kommentarer »

  1. Fantastisk, fantastisk, fantastisk…. bliver nok nød til at læse dette indlæg adskillige gange. Ren eliksir.
    Meget heldig kvinde du er, Brainie.

    Nelli

    Comment af NelliSky — 11. oktober 2009 @ 4:50 pm | Svar

  2. Spændende læsning det skal prøves!

    Comment af Mikkel — 11. oktober 2009 @ 6:11 pm | Svar

  3. Hej Nellisky og Mikkel.
    Jeg er heldig, jeg håber også at dem der læser med føler sig heldige.
    Der findes ikke mange mænd der formår at præstere det, som C har præsteret her…
    - Jeg mener ikke seksuelle kunnen, men at C kan verbalisere det han tænker, i et sprog, som de fleste forstår.
    Mange mandelige blogger beskriver deres seksuelle kunnen, men ikke hvordan de opnår “resultaterne”
    Det er set udenfra, ikke indefra – som her.
    Jeg håber at også din kæreste får glæde af det Mikkel ^^

    C er en fantastisk mand Nellisky!
    Det gør N taknemmelig og stolt!
    - hun glæder sig til at drikke “eliksiren” igen og igen ….

    Comment af BrainOnFire — 12. oktober 2009 @ 9:36 am | Svar

  4. Det kan jeg godt forstå, at du er stolt og ikke mindst taknemmelig. Har lyst til at sende adskillige forbi din blog og lade sig inspirerer.

    Jeg har jo fuldt med på adskillige blogs på sidelinjen, og dermed også din, og rejsen til, at c nu står ved din side her i lyset, den tillid det rummer, den er jeg nysgerrig på. Husker din smerte og længsel, og nu er I her. Det giver håb, men pirre også min nysgerrighed på kvindelist. Hvordan gjorde du, Braine? Fra den ene kvinde til den anden…

    Kh Nelli

    Comment af NelliSky — 12. oktober 2009 @ 5:04 pm | Svar

  5. Ok, har nu læst alle indlæg. Du behøver ikke at svare på ovenforstående, jeg har læst og set dig. Du minder mig om mig selv, det er forunderligt. Og så menneskeligt, og følt og oprigtigt, og modigt. Det er jo det jeg mener, også når jeg skrev om symbiose i tj´s indlæg. Det er mødet med en anden, der går ud over forstand, hvor man mødes i intetheden og bare er, som i orgasmens lys, da han fik dig. Det er det møde, der går i sjæl og krop, som intet har med tid eller sted, men om at turde, at trække lyset med sig, som man sammen fandt, ud i virkeligheden. Det stormende begær, der tvinger tårene frem i fuldstændig overgivelse og følelsen af aldrig at kunne gå tilbage, det er det jeg taler om. Jeg kender dig ikke, men i dag har jeg en følelse af fællesskab.

    For kort tid siden, mødte jeg et andet menneske som åbnede mig, på ny, efter børnefødsler, barselsorlov og glemt kvinde. Da jeg så ham første gang begærede jeg ham, måtte dy mig selv for ikke at lade min hånd strejfe ham. Jeg kendte ham overhovedet ikke, men jeg sov ikke hele natten efter vores første møde. Han fik mig, så jeg mærkede mig selv og spredte mine ben som aldrig før. Jeg elskede med alt, maskaren løb, jeg havde savl og fråde i hele ansigtet, ønskede at ilten ville forsvinde fra min krop, når jeg sank ned over hans pik og indånede den fuldstændig, helt ned i mine lunger og ud i hver en celle i min krop. Det var smukt. Jeg faldt ned over ham i udmattelse, og han rev mig kærligt lidt i håret, flettede sine finger i mine. Jeg ville ikke være andre steder. Han tør ikke livet i overhalingsbanen, befinder sig mest i krybesporet, det trygge og vandte, og man kan jo ikke selv være forelsket for to. Derfor bliver jeg nærmest beruset af din lykke, af din vej som du går, og set udefra, sammen. Det er simpelhen så dejligt, og det er så fedt, at høre din latter og fryd igennem dine ord. Jeg spejler mig i den grad, og nyder.

    Kh Nelli

    Comment af NelliSky — 12. oktober 2009 @ 9:23 pm | Svar

  6. Hallo Folkens!
    Kan vi lige få fokus på debatten!

    ^^
    Brainie, der snart føler sig som N… Kun N

    Comment af BrainOnFire — 13. oktober 2009 @ 3:33 pm | Svar

  7. Fokus.

    C har jo ret. Det handler jo ikke kun give slip i kroppen. det handler om give helt slip og overgive sig helt. Ikke kun i følelsen af intensiteten, af pikkens bevægelser i en. Ikke kun at tømme hovedet for alle praktiske tanker, lister osv. Men tømme sig helt og lade sig fylde op, på ny. Blandet. Blive en pulserende organisme prisgivet ham, hans nydelse og lyst og så så meget meget mere. Følges med ham indad og udad. I cirkler og spiraler, fysiske som psykiske.

    Som en gammel græker sagde det, blive dyret med to rygge.
    En puls, en organisme. Et.

    Og alligevel være i stand til at sanse selv, opleve, mærke forandringerne i en, kunne huske nuancer og detajler af det smukke, det delte, i opløsningen af fysik og psyke helt ned på celleniveau i en. Opleve hvordan små sansepåvirkninger hensætter en efterfølgende, i en nærmest trancelignende tilstand, hvor man bringes tilbage til det. Hvordan man for altid vil være forandret efter opløsningen og samlingen.

    LilleQ

    igen med “åndelige” ord… men jeg kan ikke beskrive det anderledes uden det kommer til fylde for meget og jeg ville misse dybden i ordene.

    Comment af LilleQ — 13. oktober 2009 @ 4:13 pm | Svar

    • Det handler ikke kun for mig om at give slip …

      Kort sagt handler det mest om at blive forenet med ham i “frit-fald-følelsen”

      Den følelse får jeg kun … når han formår at give slip på sig selv …

      Kvinder har en tendens til at fralægge sig selv ansvaret (stakkels mænd)
      De vil erobres, forføres, pirres … alt sammen uden selv at “yde” samme vare …
      Jeg mener virkelig … Mænd skal sgu også erobres, forføres, pirres …
      Jeg vil ikke kun fyldes af hans lyst … Jeg vil, at hans lyst bliver forstærket af min … Jeg vil ikke kun “fyldes” af ham, han skal fyldes til bristepunktet af min lyst og gerne beyond that! Først der, opnår jeg
      den opadgående DNA-spiral, jeg søger …
      Ikke blot én spiral, men spiraler der snor sig om hinanden …
      Lige dér … er jeg nærmest lykkelig!

      Comment af BrainOnFire — 15. oktober 2009 @ 4:28 pm | Svar

  8. Det er sådan set også det jeg mener, at det ikke kun er ham der skal fylde mig. Jeg næres af hans lyst, hans lyst fylder mig op og nærer min. Det går i cirkler og spiraler, i ringe mellem os. Store som små og er konstant i svingninger og også når vi ikke er sammen. Ikke at den konstant er ens i svingninger hele tiden, men den er som en pulserende puls der svinger frem og tilbage mellem os, en udveksling af næring. Uden den ville vi ikke have noget at give.

    Når vi er sammen oplever jeg vi åbner os, tømmer os og tager i mod i en stærkere og stærkere udladning. En udladning som er smækfuld af dobbeltheder. Altså på en gang føler kroppen er bevægelseslammet og samtidig mærke kroppen så dybt ind dirre af bevægelse og bevæger sig i synkroni med hans krop. Opløst glide ud af kroppen og samtidig intenst mærke ham med og i min krop, med mine bevægelser, med hver celle af mig, sanse ham, huske detaljer længe efter som i glimt kan hensætte mig i den lyst, igen og igen, som fysiske som mentale minder der er brændt ind i sjælen.

    Jeg oplever det som noget fælles. Jeg ville ikke kunne opleve, mærke eller på nogen måde åbne mig, hvis jeg ikke fornemmede at resonansen mellem os havde samme svingninger. Jeg oplever det som en opløsning, hvor vi flyder sammen, sammen.

    Og mit i det hele af alt, hvad han giver mig, kan jeg fuldstændigt forglemme mig helt i fordybelsen af hans nydelse, at give han. Noget af det smukkeste jeg ved er, når jeg får tilladelse til at give ham. Når han er modtageren af min aktivitet. Når jeg ser små lystfulde illininger glide dansende under huden på ham. Når jeg giver og kan betragte hans nossers huds sammentrækkende og udglattende dans af ren lyst og nydelse. Når jeg fornemmer han glider væk, indad i sig selv, ind i en helt privat nydelse som jeg faktisk kun kan betragte. Så føler jeg at jeg får den smukkeste gave af alle, nemlig at give ham, opleve hans overgivelse.
    Når vi igen forlader hinanden har vi udvekslet dele af os med hinanden. Jeg er hel, men bærer noget af ham i mig og han ligeså hel, men bærer noget af mig i ham.

    og det med at kvinder generelt er nogle brokmåse der kræver og kræver og ikke ret villige til give ret meget selv, kan vi kun være enige om….der er for mange som forventer blive serviceret.

    LilleQ

    Comment af LilleQ — 15. oktober 2009 @ 10:19 pm | Svar


RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.