Smukkere end smukkest….

Elsker denne sang….

Dance away…

<3

C on the Mount of Olives

Jeps…

Længes som en sindssyg  … “vi ses” er ikke et farvel, Babe …

Orgasmen dunkede, ikke som ved berøring, men med en intens dyb følelse af begær blandet med rytmiske sammentrækninger. – Svævende, men ikke flygtig.

Forbløffende og lidt chokerende at min krop reagerer – viser mig i søvne – hvad jeg mangler… længes efter!

Så var det at jeg tænkte ”Brainie, du får for lidt sex”

Give me a break  … Please Dear mind … Please Dear Body …

Fornuft og logik er forsvundet …  fastlåst.

Fanget i øjeblikket …

Trænger gevaldigt til en druktur …

Trænger til at drikke mig i hegnet/havet/hækken …

Så fik jeg åbnet øjnene for nyt musik…

Tak, Nalk…

Elsker denne sang …

Elsker, elsker … Smuk, smuk …

Modvind, sikke et underfundigt lille ord …

Men det er det ord, der bedst betegner mit liv.

Når jeg bliver tilbudt “alt”, går jeg som regel i sort.

Under jeg ikke mig selv den “ultimative lykke”, eller der det blot i modvind, at jeg fungerer bedst?

Mit liv leves i modvind, sommetider efter eget valg, andre gange af nødvendighed.

Hvis jeg skal være helt ærlig, og det har jeg jo nærmest som nytårsfortsæt, er jeg vist lidt af en melankolinilist (hvis der i det hele taget er et ord der lyder sådan) Jeg mærker livet, mig selv og mine medmennesker mest, når jeg er i en  melankolsk stemning. – Når jeg skal kæmpe for dem,  kærlighed … den tryghed og omsorg, som  jeg har så stor behov for.

Hvorfor er jeg  mere handlekraftig når jeg kæmper for andre?

Hvorfor giver jeg lettere op, når det kommer til egne ønsker og behov?

Er det en styrke, eller en svaghed?

Nogen gange bliver jeg lynende rasende på alt og alle …

Når jeg konstant  forstyrres af mandens dagligdagens uundgåelige krav …

Krav om tilstedeværelse, når jeg forsøger at forsvinder ind i litteraturens verden …

Krav om mere ligegyldighed, når jeg er “for” optaget af mit job …

Krav om mere empati, fordi jeg tilsyneladende  “altid” tager udgangspunkt i mig selv…

Krav om “respekt”, når jeg forsøger at holde fast i mening …

I de situationer, har jeg mest lyst til at smadre hoveder tallerkner, skrige “rend mig i røven” og tage bilen og kører af H…. til …

Alligevel bliver jeg … ventede …

- indtil det en dag lykkedes … at sige fra … og til

Melankolien og modvind hænger unægtelig sammen ligesom passion og begær …

De fungerer ikke uden hinanden!

Jeg tror ikke, at jeg ville udvikle mig i medvind … Jeg ville blive mæt og doven … og med tiden, ville jeg dø af kedsomhed …

Når min krop er slynget omkring  melankolien træ og  min sjæl danser til melankoliens melodi – mærkes livet …

Der hvor det gør allermest ondt, er jeg levende!

Alt andet er … lammet

Tid …

Hverken mere eller mindre…

Se, det er da et beskedent ønske!

Imellemtiden forsøger jeg at navigere i smult vand.