Jeg har rykket C´s svar op til et indlæg, da jeg synes det fortjener noget mere “plads” Mange tanker N
Tja … N (nægter at kalde dig/hende Brainie) vil gerne have jeg leger Dr. Luuuuve for en dag, og hun skal jo have sin vilje engang imellem … Men altså pyha … Jeg plejer ikke at lide af præstationsangst (nåja ikke lige på det her område i det mindste), men den udfordring. Aj, det er slemt. Alt hvad der står her er/har været rigtigt for mig og N. Andre kan naturligvis have andre veje.
For lige at komme et par eventuelle misforståelser om rum og tid i forkøbet. Jeg var relativt sent færdigudviklet (cirka 25, men tror egentlig mere), så jeg har haft fornøjelsen af både at have haft en pik sådan moderat mindre end gennemsnittet og – som nu – en moderat større. Da de diverse fifs og tricks imidlertid har virket uanset hvad, går jeg ud fra, at størrelsen ikke spiller nogen afgørende rolle. At N så føler fylde, udspringer vel af et samspil mellem følelse og teknik. Her kommer det mest til at handle om teknik (ellers ikke min stærke side), men nogen skal jo gøre det kedelige arbejde.
Ja, jeg kan lige så længe jeg vil. To minutter eller to timer, det gør ingen forskel. Og ja, jeg kan have vildt lyst til at komme (noget N udnytter skamløst), men kan altså lade være. Og nej, det har ikke noget med tantra at gøre. Jeg opdagede gaven, evnen, hvad man nu vil ved lidt af en tilfældighed, da jeg var i begyndelsen af tyverne. Så her kommer første fif til mændene (men det gælder vist også kvinder): Slap af i lysken og lad for Guds skyld være med at reagere på teenageimpulsen, der siger lad os trykke den af og komme ud over stepperne.
Det har – indlysende nok – sine fordele at kunne så længe man vil. Jeg bliver ikke stresset af min krops pludselige overgivelse, hun finder med tiden trygheden i at vide, hun har al tid i verden til at finde det punkt, hvor hun ”knækker”. Alle kvinder – tror jeg – har det punkt, hvor hun ”knækker”; men det er ikke altid der, hvor hun tror det er. Det behøver ikke en evighed at nå punktet, men det er selvfølgelig nemmere at finde, hvis man – læs hun – har tid til at lede.
En kvinde, der virkelig begærer den mand hun er med, vil på et tidspunkt sige tigge skrige: hårdere, hurtigere, dybere, MERE … Hun vil tages og ejes. Hey, me like big time … men på den måde vil hun også komme en lille smule hele tiden. (Sikkert også grunden til at kvinder kan føle sig tilfredsstillet uden at komme. For mig og også andre mænd en grund til forvirring). Så er hun helt krop, men det er ikke det vi er ude efter her. Vi er ude efter hendes hele overgivelse.
En kvinde, der lader sig tage af en pik, kan også skjule sig i sin tagethed, men jeg vil have, at hun skal give. Så for hårdere er jeg blid, for hurtigere er jeg langsom, for dybere (se det lavpraktiske afsnit nedenfor), for MERE, så kysser jeg hendes skulder, hals, mund. Prøver at flytte hendes fokus væk fra hendes fisse, så hun selv må søge sin fisse, min pik. Det er først i afstanden mellem mit begær og hendes begær, hun kommer. Kommer til mig. Jeg tror, at mænds seksualitet er en drøm om nærvær, at kvinders seksualitet er en drøm om bare for et kort øjeblik at få slukket sin længsel. Og så er det alligevel også forkert. For når der ikke er nogen afstand, er det mest mmmm …
Det her var jo oprindeligt skrevet til kvinden, der ville vide, hvordan man gør. Så her er et par lavpraktiske tricks. Jeg havde egentlig overvejet at skrive om stillinger, som virker … men det ville blive alen-leksikon-langt. Jeg ville kede mig, og da jeg også kan være doven, vælger jeg den abstrakte vej. Og hell, Hegel siger jo, at det abstrakte er det konkrete og vice versa.
Der er linjer og cirkler. At støde i hende, at tage hende er linje. At fylde hende er cirkel. (Hvem skulle nu have troet, at det her ville udvikle sig til et geometrikursus. Nå). Den sikre(-ste) vej er, når hun ligger på ryggen. Jeg trænger ind i hende nedefra og trækker min pik langsomt ud i en cirkelbevægelse over hendes G-punkt (formoder jeg). Den omvendte bevægelse (altså ovenfra og så ned rundt) er endnu mere virksom. For der presser jeg med hele kroppen mod det bløde kød over hendes klit. (At have en fod mod noget hårdt en væg f.eks. gør det hele meget nemmere. Jeg har aldrig forstået mennesker, der har deres seng stående frit ude i rummet. Så går man jo ligesom også i seng fra hver sin side og ikke sammen). Uanset hvad hun siger, bliver jeg ved. Det er den underforståede modsigelse – undskyld udtrykket, knægtelse – der fører hende. Langsomt. Dybt i hende. Jeg trækker mig næsten ikke ud. Presser. Langsomheden gør, at der i et sekund eller to bliver en usikkerhed, en tøven, der tvinger hendes begær frem – ikke kun for at tilfredsstille min pik – men sig selv over min pik. Det er i det punkt, hvor hendes krop fylder hendes sind i stedet for, at hendes sind fylder hendes krop, at hun knækker overgiver sig. At hun lukker sig, bliver stram, våd, blød på en gang. Og hey, det føles altså ret godt, hvis man er mand.
Er hun først der, hvor hun ved, hvad hun leder efter, kan hun styre sidde øverst, hengive sig, for hun ved, hvad hun vil. Kan være stærk. (Men det har N jo beskrevet). I hende er teknikken nu nogenlunde den samme. Bagfra mødes linje og cirkel (ikke at det nødvendigvis er bedre, men ydmygelsen – hvis man søger den – i overgivelsen større). Cirklen tegnes rund. Om hendes livmoderhals forestiller jeg mig, men hvad ved jeg, one-eyed-jack er desværre også blind. Det samme, når hun ligger på siden. Jeg overskrævs på hendes ene lår, mens jeg løfter det andet. Kærtegner hendes krop. Samtidig med at hun er urghh … dryppende. Hverken her eller ovenfor kan hun (N altså) rumme hele min pik. Så hvad er fylde? … Men forsigtig (N er nu også lidt lille) ellers bliver det bare avav … Så jeg må være endnu mere langsom. Næsten stille. Helt stille er bare at mærke. Holde hendes ansigt. Kysse. Og så er der alt det andet.
Det endte så alligevel – og efter alt for mange ord – med stillinger og teknik. Dagens Dr. Luuuuve beklager, men glæder sig over, at han igen kan læse poesi, se fodbold og knalde i fred. Nogen gange har han bare lyst til det: at knalde uden at vide, hvad han gør.
Til sidst og vel lidt selvmodsigende i forhold til, hvad jeg ellers har skrevet. Jeg vil til enhver tid hellere være med en kvinde, der tør være i sit begær, end en, der kun er sammen med mig, fordi jeg tilfældigvis kan få hende til at komme over min pik.
Jeg troede ikke – og N troede ikke – at hun kunne, men alligevel var det virkelig virkelig dejligt … Best I ever had …
C Comment af C — 11. oktober 2009 @ 11:35 am