
7. november 2009
28. juni 2009
Ord fra C …
Søde N …
Du sender billeder til mig, og så kan jeg da også sende billeder til dig.
Du undrer dig over ikke at få en mail. Jeg kan mærke, hvad jeg vil skrive, men ordene vil ikke samle sig. Når jeg mærker dig i mig, ser jeg dig som i et klart spejl; men skal jeg formulere, hvad jeg tænker, er spejlet knust. At stykkerne i virkeligheden er en helhed er umuligt at se, men jeg ved det altså. Du får nogle billeder, der hver for sig er brudstykker … afspejlinger af den tanke, jeg tænker, når jeg tænker dig.
Først et, hvor kærligheden viser en kvinde, hvor smuk hun i virkeligheden er. (Udover den indlysende skønhed, som vi kan se).

Så et, der engang – i 1866 – var skandale. Hvordan et billede, der hedder “Oprindelsen af verden”, kan blive en skandale. Det går over min forstand … Smil smil smil …

Selv synes du vist tit verden, verden ser sådan her ud …

…. ligesom jeg mest for mig selv nok ser sådan ud …

… men det er alt sammen ligegyldig, for for mig ser du altså – stadig (smiler) – mest sådan her ud …

Kys …Glæder mig til i morgen … Hvornår kommer du? … Hvis du kommer … Aj
Skal det være http://www.youtube.com/watch?v=AREdXmuhvQs … eller http://www.youtube.com/watch?v=STWSTgfMruc … eller skal det være (Griner) http://www.youtube.com/watch?v=DI6WA-2CgyE
C (som snart savner mere end han kan lide)
ps. Fuck Picasso. Han har aldrig været den største spanske maler. Som du kan se er det Velasquez, Courbet (fransk, men det gør ikke nogen forskel) … for resten er Goya, Goya Goyaq
RSS - Posts